Vinhuset Tyskland

Vinhuset Tyskland er et online baseret vinhus, med månedlige real life smagninger. Som vores navn antyder, er vi et tysk vinhus – vores overordnede mål er at udbrede kendskabet til vores sydlige naboland som vinland, for godt nok har man igennem mere end 100 år kunnet købe tyske vine i Danmark, men de tyske vine som vi her i Danmark generelt bliver præsenteret for giver kunne et meget begrænset billede af de tyske vinbønders formåen – det har vi sat os for at lave om på!

Med udgangspunkt i vores egen fascination af vinlandet Tyskland, gør vi vores yderste for at introducer vores kunder for det spændende og mangfoldige tyske vin univers – vi forsøger konstant og konsekvent at overraske og overrumple vores kunder ved at præsenter dem for duft og smags indtryk og oplevelser der ligger langt udenfor det de fleste forbinder med tysk vin.  

HVOR ER VI?

Udover vores plads i den virtuelle verden holder vi månedlige smagninger på Café Globen (Turesensgade 2B, 1368 København K), hvor du kan møde os og vores vine. I forbindelse med smagningerne er det også muligt at købe vores vine, der udover kan vores vine købes online til afhentning på caféen 2 dage senere.

 HVAD ER VI?

Når man begynder at nærstudere det tyske vin univers vil man hurtigt finde ud af at tysk vin er ikke blot tysk vin – der er tusinder og atter tusinder af små detaljer og facetter der gør at vinene fra de forskellige vin regioner og fra de enkelte vingårde har hver deres helt unikke og individuelle karakteristika. Hos Vinhuset Tyskland har vi valgt at fokusere på regionen Pfalz, vores fokus på netop denne region skyldes at denne region efter vores opfattelse er meget overset i Danmark, hvilket både er synd og skam da der produceres nogle ganske fremragende hvide såvel som røde vine i regionen.

 HVORDAN?

Da vi ønsker at tilbyde vores kunder nogle enestående og specielle vin oplevelse til betalbare priser arbejder vi udelukkende sammen med mindre lokale producenter. Vi står selv for hele processen fra kontakten til bonden, over transporten til salget af vinen via vores hjemmeside eller vores vinsmagninger, hvilket betyder at der ikke optræder fordyrende mellemled i ”værdikæden”. Endvidere betyder det også at vi kan tilbyde unikke vin oplevelser, da der ikke er andre i Danmark der markedsfører og sælger vine fra de vinhuse som vi sammenarbejder med.